KMS, InterMedia og NoteCards

Et af de første spæde skridt indenfor hypertekst var da Vannevar Bush udtænkte den såkaldte Memex i 40’erne. Memexen var tænkt som et system, der skulle hjælpe brugeren med at holde styr på information og give brugeren mulighed for hurtigt finde frem til materiale der relaterede sig til det emne brugeren sad med. Idéen udsprang ud fra at lave komplekse informationssystemer mere tilgængelige og lette at håndtere. Memexen blev aldrig til virkelighed men det er der andre systemer der er blevet. Her vil jeg dreje opmærksomheden over på de tre systemer: KMS, InterMedia og NoteCards. 

Inden en sammenfatning af de tre systemer – KMS, InterMedia og NoteCards – vil jeg her komme med en kort beskrivelse af de tre systemer og hvad de kan. Beskrivelsen vil danne udgangspunkt for sammenfatningen.

KMS

KMS står for Knowledge Management System og bygger på et tidligere system kaldet ZOG. En KMS database består af en, for det meste, todelt skærm med en række workspaces som man kalder frames, og er designet ud fra ”filosofien” WYSIWYG – dvs. What You See Is What You Get. Disse frames kan indeholde tekst, grafik og billeder, og kan være linket sammen eller de kan bruges til at starte mere eller mindre avancerede programmer. Der er uanede muligheder for links mellem disse frames og der kan linkes i det uendelige. Hele KMS-databasen kan distribueres til hvilken som helst server og kan blive ligeså stor som størrelsen på den harddisk den ligger på. Systemet er meget let at gå til i den forstand at man i langt den største del af tilfældene kan pege og klikke med musen på det ønskede objekt og få det frem. Dette ikke mindst takket være den treknaps-mus, der bruges til at navigere rundt i systemet. Da musen er kontekstbaseret gør den det muligt at udføre omnkring 90 % af alle handlinger bare ved tryk på en af de tre knapper. Dette sparer brugeren for en masse tid da denne ikke skal finde rundt i diverse menuer for at navigere rundt i systemet. Så på den måde udnytter systemet hyperelementet i høj grad. Derudover giver systemet også brugeren mulighed for at manipulere og ændre i systemets frames på et hvilket som helst tidspunkt og også skabe helt nye. En ting som man også ser i wikis. I modsætning til InterMedia og NoteCards har KMS kun én slags frame. Og når der kun er en frame simplificerer det brugerens indgang til systemet, da der kun er en type at holde styr på og kun en måde at redigere og ændre de enkelte frames på.

 InterMedia

InterMedia som stammer tilbage fra 1985 er et andet hypermediesystem. Ved brug af InterMedia kan brugere browse sig igennem information på en ikke sekventiel måde. I InterMedia systemet finder man flere applikationer såsom tekstbehandling og tegneprogram bare for at nævne et par eksempler. Det er muligt for brugere at systemet at linke flere elementer sammen. Denne funktion foretages ganske simpelt ved at vælge de to elementer der skal kobles sammen og derefter give systemet en kommando. Denne linkning er to-vejs. Dvs. at der skal være et link i hvert af de to objekter der linker til hinanden. Hvis det ene slettes forsvinder det andet også. For at fortælle brugeren af systemet at der her er et link, benytter systemet sig af såkaldte anchors, dvs. små mærker der indikerer at der her er et link til yderligere information. Når man har valgt et anchor kaldes det for en block. Denne block kan sagtens indeholde flere links og der kan sagtens være flere anchors, der viser brugeren forskellige steder hen, samme sted. Både hele dokumenter elle dele af dokumenter kan fungere som anchors. En af de vigtige ting i Intermedia systemet er de såkaldte webs som kan indeholde links og blocks. Man kunne som bruger skabe sit eget personlige web med alle de links osv. man selv havde behov for indenfor et givet emne. Man kunne dog kun have et af disse webs åbent af gangen.

 NoteCards

NoteCards som belv udviklet på Xerox PARC i 1984, blev i første omgang designet til at hjælpe folk med deres idéer. Det kan være forfattere, designere osv. Altså folk der sidder i en position hvor den gode idé er vejen frem. Systemet består af en række elektroniske kort som brugeren kan oprette en samling af som understøtter den specifikke situation som brugeren sidder i. NoteCards blev designet ud fra den filosofi at der findes fire simple objekter. Notecards, links, browser og filebox. Hvert notecard kan bestå af tekst, billeder, grafik eller andet foranderligt materiale og det er så links i dette materiale der sammenholder det specifikke notecard med et andet. Et link vises ved at indsætte et mærke / ikon som kan videresende brugeren til et nyt NoteCard. En browser er et NoteCard der indeholder et diagram af et netværk af NoteCards som hver repræsenteres med deres titel. Endelig er Fileboxes er specialiserede kort der kan bruges til at organisere eller kategorisere større samlinger af NoteCards. Alle disse NoteCards findes hver især i en Filebox og brugeren kan finde information ved at browse sig igennem eller søge i netværket af NoteCards. En ting ved NoteCards som gjorde det svært tilgængeligt for novicen var at han/hun var nødt til at kende til LISP. LISP var måden hvorpå man udvidede sine NoteCards

Sammenfatning

Et hypermedie-system er i bund og grund et system hvor en enkelt bruger kan sætte relationer mellem forskellige objekter i systemet og danne en sammenhæng mellem disse. De tre systemer som er blevet gennemgået her kan man sige er nogle af forfædrene til den måde Internettet i dag er opbygget på, og de har alle det til fælles at de er udviklet i 80’erne. Men selvom vi kan takke disse systemer for mange ting virker de ikke, ligesom Internettet, på alle maskiner og platforme. De virker kun indenfor deres eget miljø. Og det er nok også grunden til at de ikke rigtigt har vundet indpas, for skal man lave et system der skal være brugbart på længere sigt er det vigtigt at man implementerer en funktion der gør det muligt for systemet at tale med andre systemer så at sige. I vore dage har vi med Internettet (eller World Wide Web som mange også ønsker at kalde det) et system der gør det muligt for alle uanset platform at gøre brug af de hyperelementer der bliver stillet til rådighed. Man kalder denne form for systemer, hvor det ikke er muligt at importere fra programmer udefra, monolistiske. En af de større forskelle på de tre systemer er måden man interagerer med systemet på. KMS gør i høj grad brug af direct manipulation hvor brugeren klikker med treknaps-musen på de elementer der fanger interessen. InterMedia gør mere brug af den form for brugerinteraktion som vi ser i dag – WIMP (Window, Icon, Menu, Pointing device). Det samme gør sig gældende med NoteCards, med den forskel at dette system også benytter sig af flere vinduer – flere NoteCards.

Wikipedia er et eksempel på en side fra vore dage, der gør brug af hyperelementerne, og den giver brugerne rig mulighed for at udforske og selv ændre og skabe nye sammenhænge i allerede skrevet tekst og billeder. Og nu vi er ved wikipedia er det også muligt her at se tidligere udgaver af den ”post” man sidder med. Dette var ikke muligt i de gamle systemer som er blevet beskrevet her. Men når man har så mange brugere som wikipedia har som alle kan gå ind og ændre i teksten, er det også vigtigt at kunne se tidligere versioner. De gamle systemer var ikke nær så ombejlet, og man har ikke ment at denne funktion var vigtig.